Kompetencer og interesser

Sprog

Foruden dansk, der er mit modersmål, snakker og praktiserer jeg tre sprog. 

Engelsk

Engelsk har altid været en af mine spidskompetencer, og jeg har brugt engelsk i mange forskellige situationer. Eksempelvis var jeg i gymnasiet på studieture i hhv. USA og Storbrittanien, hvor jeg boede ved værtsfamilier og skulle begå mig på engelsk.

Tysk

Foruden at studere virksomhedskommunikation i tysk, har jeg boet sammenlagt halvandet år i Tyskland, hvor jeg har fået gode tyskkompetencer, som man ikke lærer på skolebænken. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har lært tysk i skolen. Jeg havde tilvalgt tysk som et af mine fem A-fag på gymnasiet.

Bosnisk

Jeg er vokset op med bosniske forældre, hvilket har betydet, at jeg hele mit liv har kunnet kommunikere på sproget. Jeg har familie i Bosnien, hvorfor jeg ofte er i landet og snakker med min familie. Uden nogensinde at blive undervist i det, kan jeg både skrive og tale bosnisk flydende.

Kommunikation og marketing

Jeg har en stor interesse i at skrive tekster og vinkle disse, så de rammer en specifik målgruppe. 
Under mit studie har jeg lært meget omkring tekstskrivning, målgruppeanalyser og
oversættelser, så jeg har stor erfaring og gode færdigheder indenfor dette område.
Jeg interesserer mig meget for marketing, hvorfor jeg tidligere frivilligt har administreret
flere Instagram-konti. Desuden korrigerer jeg ofte frivilligt venners og bekendtes opgaver. 

Photoshop

Jeg har tidligere brugt Photoshop, og jeg har derfor basal viden indenfor programmet. 
Jeg brugte Photoshop i gymnasiet, og havde programmet installeret i nogle år herefter,
hvor jeg ofte brugte det i min fritid. 

Rejser

Jeg elsker at rejse. 
Jeg er ikke den eneste, der siger det, men jeg mener det! Følg med i nedenstående billeder
og få et indblik i nogle af de rejser, jeg har været på. 

29 lande er turen gået til indtil videre og mange af disse er besøgt flere gange. 
Følg rejsen, der har stået på nordlys i -30 graders frost nord for polarcirklen, gejsere på Island,
 elefantbadning i Thailand, et mislykket billede i Washington DC og meget mere. 
Har du ikke fået nok, er jeg også at finde på Instagram.

Bezzerwizzer

Hver torsdag mødes jeg med mine kolleger og spiller Bezzerwizzer.
De fire nedenstående kategorier beskriver bedst mine interesser,
og de kan måske fortælle dig om, hvilken person, jeg er. 
Du er velkommen til at tage kampen op imod mig
– hvis du tør.  

Erhvervsliv

Arkitektur

Geografi

Sprog